336 – Mit hjerte var knust under dommerens blik
Vers 1 Mit hjerte var knust under dommerens blik og sank i det dyb, hvor det dødssåret fik. Jeg råbte til Gud fra den brusende grav, og fredssolens guld faldt mildt på livets hav. Kor Han drog mig op af det dybe dynd, satte min fod på den faste grund, gav mig en sang, da …