TFK Media

OBS !!  Det er ikke muligt at bestille noder, udskrift eller lign af tekster fundet her på siden. Det er et online arkiv, som du er velkommen til at kigge igennem og få inspiration ved.

481 – Vær velkommen, Herrens år

Vers 1
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød'
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen nytår og velkommen her!

Vers 2
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted' i gravens rod
Velkommen nytår og velkommen her!

Vers 3
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen nytår og velkommen her!

Vers 4
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen nytår og velkommen her.

Forfatter: N. F. S. Grundtvig