Vers 1
Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tænk på din Fader i Himmerig!
Han er så rig, han er så god,
ingen kan stå hans magt imod.
O, Gud ske lov!
Vers 2
Føden og klæden, hus og hjem,
skulle Guds børn gå vild om dem?
Mennesket lever af Guds ord,
hjemme har børn, hvor fader bor.
O, Gud ske lov!
Vers 3
Fuglen i skov, på mark og fjeld
synger i gry og så i kvæld,
sover så sødt på kampesten
som under tag på kvist og gren.
O, Gud ske lov!
Vers 4
Ikke den pløjer eller sår,
lægger ej op fra år til år,
dog, hvor bønder af hunger dø,
finder den lille fugl et frø.
O, Gud ske lov!
Vers 5
Yndigt er blomsten klædt og boldt,
dejligst at se på fjeldet goldt,
ikke den spinder, ej den syr,
dronning er dog dens pragt for dyr.
O, Gud ske lov!
Vers 6
Blomst kommer op, og blomst går ud,
hvad vel den for Himlens Gud
noget regne mod de små,
som for hans åsyn evigt stå!
O, Gud ske lov!
Vers 7
Lille Guds barn i verden her,
hold dig da til din Fader nær!
Spørg omhans magt og kærlighed,
stol kun på ham og hvil i fred!
O, Gud ske lov!
Vers 8
Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går,
og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!