Vers 1
Blot én dag, ét øjeblik ad gangen!
O hvor trygt, hvad end der komme må.
Skulle angest vel mig tage fangen?
I min Faders hånd jo alt mon stå,
han, som har for mig et faderhjerte
og mig vil bevare hver en dag
fri fra synd og sår og sorg og smerte;
sådan er jo Faderens behag.
Vers 2
Selv han alle dage nær vil være,
han vil stå mig bi med råd og dåd.
Hver en dags bekymring vil han bære,
han, som ved for alle sorger råd.
Han bevarer alle sine kære,
senne omsorg tog han sel på sig:
"Som din dag, så skal din styrke være!"
Dette løfte har han givet mig.
Vers 3
Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dybe fred forspilde,
som i ordet kom mit hjerte nær.
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig tage af din faderhånd
blot én dag, ét øjeblik ad gangen
med en stille, ydmyg ånd!