Vers 1
Du sande vintræ, giv, at jeg
en gren på dig må være,
som ret kan herliggøre dig
ved ædel frugt at bære.
Vers 2
Lad grenen aldrig visne hen
og ej af storm afrives,
men giv, o Gud, at altid den
ved stammens saft må trives.
Vers 3
Du rette, store vingårdsmand,
din gren du vil beskære,
så megen frugt den bære kan
alene til din ære.
Vers 4
Giv grenen vækst, så godt den gror
og gode frugter giver,
til den engang i Edens jord
af dig omplantet bliver.