Vers 1
Et liv jeg nu ejer, som aldrig kan dø,
thi Kristus, som "Gudsordet" var,
blev lagt i mit hjerte som spirende frø,
der underfuld kraft i sig har!
Omkv
:,:Mit hjerte er mættet af Guds velbehag
og nyder den solklare dag:,:
Vers 2
Hvad kristi forsoning for dagen har bragt,
og hvad han for verden har gjort,
blev sandhed i mig ved erkendelsens magt
og jog al min håbløshed bort.
Vers 3
Bestrålet af vårsolens herlige glød,
som rosen i Saron jeg står,
i Kristus jeg fremstår af jordlivets skød
og blomstrer i endeløs vår.
Vers 4
Så er da al tomhed for stedse forbi
trods alt, hvad der segnede, faldt,
mit liv står i flor og i fuld harmoni,
thi Kristus er blevet mit alt.