Vers 1
Der er en underfuld kilde
for Herrens venner opladt,
den rinder årle og silde
og standser ej dag eller nat,
på Golgata høj den frembryder
og farves af Jesu blod,
igennem Jerusalem flyder
den rene, hellige flod.
Vers 2
Og overalt, hvor den kommer,
omskiftes jorden derved,
så vinter bliver til sommer,
og strid forvandles til fred,
imellem synkende grave
og midt i ørkenens sand
opvokser en paradishave,
som er de levendes land.
Vers 3
Og når et sønderknust hjerte
nedsænkes i flodens vand,
så lindres dets lønligste smerte,
så slukkes dets glødende brand.
Her læges hver dødelig vunde,
som synden i hjertet slår,
her bliver de syge sunde,
den blinde her synes får.
Vers 4
Du bange sjæl, der må drage
i verden om uden fred,
o skynd dig at komme tilbage
og bøj dig ved kilden ned,
og når du ned i dens vande
er steget med anger og tro
se, da skal du visselig sande,
at der kan hjertet få ro.
Vers 5
Så takker vi dig, vor kære,
Forsoner, som frelse kan!
Dig ske evindelig ære
for livets salige vand,
thi kilden, som glæder mit hjerte,
fra dine vunder udbrandt,
og hvad der voldte dig smerte,
deri jeg lægedom fandt.