Vers 1
Håb imod håb! det vort løsen skal være
verdens og tidernes ugunst til trods;
korset, det tungeste selv, vil vi bære
tålig, som Kristus bar korset for os.
Vers 2
Håb imod håb! er det flag, der skal tones,
selv når fortabte al verden os tror;
om vi med salighed hisset vil krones,
må først med torne vi krones på jord.
Vers 3
Håb imod håb! om end verden os hader,
bør det os kristne at krybe i læ?
Om vi vil ophøjes hist af Gud Fader,
må først hernede vi sættes i knæ.
Vers 4
Håb imod håb! om fjenden kan møde
dobbelt så talstærk med brovt og med bram;
gerne med Kristus hernede vi bløde,
når vi blot hist kan ophøjes med ham.
Vers 5
Håb imod håb! om vi ærligen stride,
trods vore tab skal vi sejr til sidst.
Burde det selv ikke Kristus at lide
og gå ind til sin herlighed hist?