Vers 1
Du Betlehem i Juda land,
blandt Israels stræder ringe,
fra dig udgik vor Frelsermand
for jorden fred at bringe!
I Stalden født, i krybben lagt,
udrustet dog med guddomsmagt
han kom vor død at tvinge.
Vers 2
Hav tak, o Jesus, at du dig
for os så dybt mon bøje!
Du gik den trange frelservej
kun med det mål for øje:
At rejse os fra faldet op,
at stå om dig i sluttet trop
engang på Zions høje.
Vers 3
Med fuldbragt vækr, en genløst jord,
du steg til ærens rige,
og vi forventer på dit ord,
at og vi did skal stige.
der blev jo sagt, da du fór hen:
Engang han komme skal igen!
da bliver vi dig lige.
Vers 4
Da løftes vi til dig i sky,
ej skal vi døden smage,
da skal vi bo i staden ny
hos dig for alle dage.
Tak, Jesus, at som barn du kom,
og tak, at du dit herredom
ret snart på jord vil tage!