TFK Media

OBS !!  Det er ikke muligt at bestille noder, udskrift eller lign af tekster fundet her på siden. Det er et online arkiv, som du er velkommen til at kigge igennem og få inspiration ved.

109 – Om jeg havde alt, men ikke Jesus

Vers 1
Om jeg havde alt, men ikke Jesus,
var blasam da for sjælens sår?
Kunne vel mit hjertes uro stilles
med de ting, som dog til sidst forgår?
Om jeg havde alt, men ikke Jesus,
hvad betød det for mit sande vel?
Hvad er hele verden mod at eje
fred med Gud og frelse for min sjæl.

Vers 2
Om jeg havde kærlighed i verden
og blandt mennesker et æret navn,
men ej noget håb for evigheden,
og for livets fartøj ingen havn;
om jeg havde alt, men ikke Jesus
og hans kærlighed i korsets død,
o, hvorhen i hele vide verden
skulle jeg vel ty i hjertets nød?

Vers 3
O, hvor tomt er alt i denne verden,
uden Jesus er den blot en ørk,
uden Jesus er og evigheden
tom for glæde, grufuld, kold og mørk.
Kunne jeg end leve uden Jesus,
hvordan skulle jeg da dø engang,
uden Jesus der i skyggedalen,
uden Jesus evigheden lang?

Vers 4
Men nu har jeg alt, ja alt i Jesus,
lægedom for alle hjertets sår,
ingen synd, som ikke kan forlades,
ingen nød, som ikke han forstår.
Om jeg ejer Jesus, ene Jesus
og om andre mig forlod,
o, så ejer jeg dog alt i Jesus,
han som giver liv i overflod!