Vers 1
Med jubel bryd ud
i lovsang, og bring
al æren til Gud,
forkynd vidt omkring
hans storhed og vælde,
hans nåde og magt!
Hvem kan ej fortælle
hvad frelsen har bragt!
Vers 2
Fortæl om hans magt,
hans nåde og fred,
hans herligheds pragt,
så godt som du ved!
Hans stier er dunkle,
hvem kan dem forstå?
Men løfterne funkle
som lys for os små.
Vers 3
Den bugnede jord,
opfyldt af alt godt,
et værk af hans ord
i stort som i småt;
den stråler og ler;
i den rigt begavet
vi skaberen ser.
Vers 4
Hans kærlighed stor
vi ser i hvert lys;
den fylder vor jord,
ved den alt fornys.
Fra bakker og dale
den ses i hver egn,
vi ser den neddale
i solskin og regn.
Vers 5
Højt over vor jord,
blandt englenes hær,
almægtig han bor,
og dog er han nær.
Fra genløste skarer,
hans lidelsers løn,
en jubel opfarer
som vandenes drøn.
Vers 6
Vi pilgrimme her,
så svage og små,
dig, Frelserm har kær,
dig stoler vi på!
Du din bevarer,
snart ses vi igen,
vor Skaber, forsvarer,
forløser og ven!