Vers 1
Vi låste vores dør el´ve mand i flok,
men vi følte os frygtelig alene,
at Jesus kunne dø, var et kæmpechok,
ingen sa´ et ord, vore hjerter var som stene,
men da hørtes raske fodtrin og banken på vores dør.
Vi åbned´, og Maria stormed´ ind og råbte:>>hør!
Kor
Han lever, han lever, han lever!
Jesus er opstå´t igen.
Han er ikke læng´re i graven.
Nu har jeg mødt frelseren.
Han lever, og jeg skal få lov til
at gå med besked
om, at Jesus er opstå´t og lever i dag.
Der er ingen tvivl om det!<<
Vers 2
At graven den var tom, ja det ku´ vel ske,
men opstanden – nej, nej, det er helt umuligt,
jeg vil skam gerne tro, men jeg må da se,
ja, jeg må da se, ellers er det for utroligt!
Men så pluds´lig står han selv der, si´r >>Thomas, se – det er mig!
Kom – se nu, rør ved mine sår, hvis det kan hjælpe dig!<<