Vers 1
Jesus elsker mig, det er evigt sandt.
I hans dyre blod al min synd forsvandt.
Kan jeg end ej tro og ej være glad,
er jeg, som jeg er, i de frelstes rad.
Jeg er købt, just som jeg er,
Jesus har mig hjertenskær
uden om og uden mén.
Dette vil jeg synge om igen.
Vers 2
Vel er hjertet ondt, vel er synden stor,
og min tilstand værre, end selv jeg tror;
men min største synd, ak, det er dog den,
at jeg den større end Frelseren.
Men hvor godt, at Gud ej ser
på min synd, og hvad jeg er!
Nej, han ser på blodet kun,
derfor elsker han mig allen stund.
Vers 3
Gamle Adam gør mig så megen nød –
kune jeg blot få ham rigtigt død!
Men han skal dog sandelig dø engang.
Adam, hør på forhånd min afskedssang:
Jeg til sidst skal takke dig,
fordi du har plaget mig,
og at du er følge kan,
når jeg står på Himlens lyse strand!
Vers 4
Og det varer jo kun en liden tid,
Så er evig endt al min nød og strid.
Himlen er mit hjem; hvilken salig trøst
At min sjæl er der fra al trængsel løst.
Gud ske pris, og Gud ske tak!
Nogle skridt, så får jeg ro;
Jeg skal se og aldrig mere tro!
Vers 4 er tilføjet 24-6-2025 efter henvendelse fra Jarle Goa, der havde teksten til dette sidste vers. Det kom på norsk, så det er højst sandsynligt ikke med i den danske oversættelse, men nu er det i alle tilfælde med. Nyd teksten med tak til Jarle Goa for overbringelse af opdateringen.