Vers 1
Foran mig går en vej, jeg ikke kender,
en sti, hvorom i dag jeg intet ved.
Jeg aner ikke, hvad i morgen hænder,
om dagen bringer kampe eller fred.
Kor
Men ét jeg ved: mit liv er i Guds hænder,
og gud er evig kærlighed.
Vers 2
Foran mig går en vej, jeg ikke kender,
måske den fører mig i ensomhed,
i prøvelser, som lutrer, og som brænder,
måske i angst og kval jeg bøjes ned.
Vers 3
Foran mig går en vej, jeg ikke kender,
en sti, hvorom i dag jeg intet ved,
kan hænde glædens blus forude brænder,
kan hænde dagen gryr, før jeg det ved.