Vers 1
Salig den, so trygt i Herren hviler,
ret som Abraham i tro og bøn;
han med håb mod håb i prøvens timer
fik Gud sin meget store løn.
Salig den, som med et trofast hjerte
vandrer stadig i sin Herres bud
og i prøvelsernes bitre smerte
trygt og stiller bier på sin Gud.
Vers 2
Den, som Gud til ære vil ophøje,
må i hjertets dyb ydmyges først;
den, som her sig dybest ned vil bøje,
skal i Jesu rige blive størst.
Husk, de mest forfulgte Jesu venner
herliggjordes gennem bitter nød.
Den, som Jesu frelse rigest kender,
først har smagt den gamle Adams død.
Vers 3
Biblens helte sig ej kunne sole
i en jordisk herlighed og pragt.
Nej, de fostredes i korsets skole
for at kende Himmerigets magt.
Siden kunne de betræde færden,
just som Herrens rette sendebud,
med en tro, der rystede hele verden
i en ydmyg ånd fra Himlens Gud.
Vers 4
Derfor sæt dit ganske håb til Herren,
frygt kun ej, du Jesu lille flok!
Om du end er fejeskarn i verden,
bliv i Gud, og du har mer end nok!
Halleluja! Hvert et prøvet hjerte
kender bedst til sejrens jubelklang
og skal snart foruden kamp og smerte
synge med i Guds og lammets sang.