Vers 1
Hyggelig rolig,
Gud er din bolig,
inderlig skøn.
O, hvor mit hjerte
længes med smerte,
sukker i løn
efter at gæste din helligdom prud,
efter at bo hos den levende Gud!
Vers 2
Godhedens kilde,
årle og silde
gæstemild er du.
Ved din sale
spurv møder svale,
kom det i hu!
som ved dit alter den kvidrende fugl
und i dit tempel din tjener et skjul!
Vers 3
Tusinde døgne,
verdslige søgne,
gyldne for kød,
kan de vel ligne
én dag af dine,
som vi dem nød,
når under sang med dit vingede ord
sjælen af by over stjernerne fór?
Vers 4
Lykkes og trives,
styrkes, oplives
skal dine små,
stige i kræfter,
stige derefter,
højloft nå,
Himle, hvor øjet, som græder ej mer.
Herren, vor Gud i sin Herlighed ser!