Vers 1
Jeg ved en vej, som fører
til Himlens skønne land,
vel går den gennem trængsler
og prøvelserbes brand;
men til vor lyse bolig
alligevel den bær;
og vejen Jesus er,
ja, vejen Jesus er
Vers 2
Jeg ved en fred, som varer,
når verdens fred forgår,
for penge den ej vindes,
for guld man ej den får.
Det er en himmelgave
fra Gud, vor Frelser kær;
og freden Jesus er,
og freden Jesus er.
Vers 3
Jeg ved en kraft, som læger
et syndbetynget bryst,
som skænker ro og hvile,
husvalelse og trøst,
som helt ud kan bevare
min klædning hvid og skær;
og kraften Jesus er,
og kraften Jesus er.
Vers 4
Jeg ved et mål, som vinker
så herligt over sky'n,
og snart vil sløret briste,
som hindrede mit syn.
Ja, det er værd at ile
på løbebanen her;
thi målet Himlen er,
thi målet Himlen er.