Vers 1
Jeg tørster og jeg længes
aat eje mer af Gud,
at nådens strøm må vælde
fra mig til andre ud;
jeg står på Jesu løfte
og beder i hans navn:
O, lad din nådes strømme
opfylde alt mit savn!
Omkv
Lig et mægtigt hav,
lig et mægtigt hav
bruser nådens strømme
over dybe grav;
og friske bølger går,
de læger hjertets sår,
højt min sang skal klinge
gennem livets år.
Vers 2
Jeg ser, at skyer samles
med nådens friske regn,
de bringer liv og glæde
til hver en tørstig egn;
vi har alt fået en forsmag
på, hvad vor Gud formår,
og vil bestandig leve
i nådens jubelår.
Vers 3
Det kommer, o, det kommer,
det kommer denne stund,
en mægtig frelsesbølge
der renser hjertets grund;
jeg høre bølgen bruse,
de stiger mer og mer,
o, ære, halleluja!
Mon dette Himlen er?