TFK Media

OBS !!  Det er ikke muligt at bestille noder, udskrift eller lign af tekster fundet her på siden. Det er et online arkiv, som du er velkommen til at kigge igennem og få inspiration ved.

278 – Klippe, du som brast for mig

Vers 1
Klippe, du som brast for mig,
lad mig skjule mig i dig!
Vandet, blodet, som udgår
fra din sides åbne sår,
frelse mig og to mig ren
for al syndens skyld og men!

Vers 2
Aldrig jeg ved egen magt
får din lov, o Gud, fuldbragt,
om min iver stod i glød,
om mit hjerte græd af nød,
synden slettes dog ej ud,
førend du har frelst mig, Gud.

Vers 3
Intet jeg kan bringe dig,
til dit kors jeg klynger mig.
Nøgen er jeg for dig, Gud,
dæk mig med dit retfærdsskrud.
Fuld af synd og skam jeg står,
frels mig, eller jeg forgår

Vers 4
Mens jeg drager ånde her,
når jeg døden for mig ser,
når mit hjerte mer ej slår,
når jeg frem for dommen står;
klippe, du, som brast for mig.
lad mig skjule mig i dig!