TFK Media

OBS !!  Det er ikke muligt at bestille noder, udskrift eller lign af tekster fundet her på siden. Det er et online arkiv, som du er velkommen til at kigge igennem og få inspiration ved.

277 – Juble nu, du glade hjerte

Vers 1
Juble nu, du glade hjerte,
større lykke findes ej!
Nu forbi er sorg og smerte,
Jesus fandt mig, hans er jeg.

Omkv
Synd og sorg farvel for evigt,
aldrig får I mig igen;
Jesus har mig frelst så herligt,
hver en stund er han min ven!

Vers 2
Al min tvivl er nu fordrevet,
hvilken fryd! Jeg sikkert ved,
jeg i Himlen er indskrevet,
jeg er hans i evighed.

Vers 3
Nu jeg kan i barnlig glæde
råbe Abba Fader! her.
Ved sin Ånd han er til stede,
han for evigt hos mig er.

Vers 4
Og i lovsangstoner klare
hele Himlen bryde ud.
Fuld af fryd min sjæl må svare:
Halleluja, pris ske gud!