Vers 1
Stille ud til Golgata
jeg i ånden vandrer,
vakler alt, så ved jeg da,
han sig ej forandrer.
Vers 2
Der ved korset er så tyst,
der kan hjertet hvile.
Klagen tier i mit bryst,
brudt er syndens pile.
Vers 3
Op til korsets stamme jeg
trætte hoved hælder.
Fra hans vunder over mig
freden stille vælder.
Vers 4
Jesu bitre pined sted,
som hans livsblod væder,
du har hvile, du har fred
for den sjæl, som græder.