Vers 1
Med undren betragter
Jeg er Frelserens kærlighed,
den fylde af nåde,
han mig overøser med.
Jeg bæver ved tanken:
for mig gik Frelser god
i korsdødens kval
at forløse mig med sit blod.
Kor
O, det er underfuldt,
at han mig elskede
højt nok at dø for mig.
O, det er underfuldt,
underfuldt for mig!
Vers 2
Hans blødende vunder
forsonede al min skyld:
O, kan jeg forglemme en en,
som mig var så huld?
I frivillig kærlighed
ofrede han alt for mig
og frelste mig arme
og tog al min synd på sig.
Vers 3
Hvor stort, at min Jesus
forlod al sin herlighed,
kom ned her til jorden
og døde i syndres sted.
Og nu han for Faderen
bærer i bøn os frem
og leder med sejr
sin blodkøbte skare hjem.