Vers 1
Kristus, på korset du bar på dig
skabningens synd og ve!
Kristus, på korset du bar for mig
dom og forbandelse.
Vers 2
Der ved dit korst rakte Himlens Gud
hånd til den faldne sjæl;
der ved dit kors blev det store brud
helet, og alt gjort vel.
Vers 3
Korset er sejrens og frelsens tegn,
ansød for kødets lyst;
korset er balsam og nåderegn
over et såret bryst.
Vers 4
Der er forløsning for jordens kval,
sandhedens grund til fred,
frelse for syndere uden tal,
frelse for evighed.
Vers 5
Verden forhåner det korsets træ,
stamper det hårdt imod.
Her finder syndere ly og læ,
frelse i Jesu blod.
Vers 6
Ondskabens drot mig sit lejde bød, –
korset blev skillevej;
Jeg er ved korset for verden død,
verden er død for mig.
Vers 7
Herlige Kristus dit navn jeg bær,
følger din vej på jord,
agter mig intet at vide her
uden dit korses ord!