Vers 1
Min Jesus, jeg elsker dig for sådan en ven
al synd, selv den kæreste, skal nu fare hen
Min nådige dommer, min frelser er du
og har jeg ej elsket dig, så elsker jeg dig nu!
Vers 2
Og det var din kærlighed, som elsked' mig først,
på Golgata smertetræ den synes mig størst,
med kransen om panden, i dødstimens gru
– har før jeg ej elsket dig, så elsker jeg dig nu!
Vers 3
Så vil jeg da elske dig i liv og i død
og prise for hver en stund af nåde, jeg nød
– når livet udslukkes, jeg hvisker det kun:
Jeg aldrig har elsket dig som nu i denne stund!
Vers 4
Engang skal jeg se dig med det strålende blik
og fæste om panden den guldkrans jeg fik,
og synge med jublende bævende hu:
Nej, aldrig jeg elsker dig, min Jesus som nu!