Vers 1
Juble nu mit glade hjerte!
Større lykke findes ej.
;,; Nu forbi er sorg og smerte,
Jesus er min, og hans er jeg. ;,;
Vers 2
Han tilgav mig det, jeg fejled,
jeg er frelst fra skyld og dom.
;,; Med sin Ånd han har beseglet
mig, sin dyre ejendom! ;,;
Vers 3
I hans bog mit navn står skrevet!
Salig fryd! Jeg sikkert ved:
;,; Jeg af nåde hans er blevet!
jeg er hans i evighed. ;,;
Vers 4
Nu jeg kan på barnlig måde
råbe: Abba! – kære Far!
;,; Det er fred og fryd og nåde
at jeg samfund med ham har! ;,;
Vers 5
Når i lovsangstoner klare
alle Himle bryder ud –
;,; Hører jeg mit hjerte svare:
Halleluja! – Pris ske Gud! ;,;
Vers 6
Verdens lyst farvel for evigt!
Aldrig får du mig igen.
;,; Jesus har mig frelst så herligt,
hver en stund han er min ven! ;,;