Vers 1
Herren er min hyrde,
mig skal intet fattes,
han lader mig ligge i skønne græsgange,
han leder mig til de stille, rindende vande.
Han vederkvæger min sjæl,
han fører mig på retfærdigheds veje
for sitnavns skyld.
Om jeg end skal vandre i dødens skygge dal,
vil jeg ikke frygte for ondt;
thi du er med mig,
din kæp og din stav de skulle trøste mig.
Du bereder et bord for mig over for mine fjender.
Du har salvet mit hoved med olie,
mit bæger flyder over.
ikkun godt og miskundhed skal følge mig
alle min livsdage,
og jeg skal blive i Herrens hus igennem lange tider.
Ikkun godt og miskundhed skal følge mig
alle min livsdage,
og jeg skal blive i Herrens hus igennem lange tider.