Vers 1
For hver en dag mit hjerte
drages Jesus mere nær
langs skønnere end morgensolens
purpurglans han er.
End ej i tanker, drømme,
sådant syn jeg skue får;
I dag han er mer’ liflig,
end han var for mig i går.
Kor:
Jeg kan ej her forklare,
hvor liflig Jesus er.
Men dér han bliver’ langs skønnere,
end hvad han var mig her.
Vers 2
Hans skønhed mig bedårede,
da fjernt fra ham jeg var,
han skøn som dalens lilje er
og morgenstjernen klar.
Min sjæls attrå han fatter,
og min længsel han forstår;
i dag han er mer liflig,
end han var for mig i går.
Vers 3
Når hjertet er betynget
kommer han med liflig trøst
han tager mig i favnen
trygt jeg hviler ved hans bryst.
Jeg elsker ham, som mine
synder på sit legem bar;
i dag han er mer liflig,
end han nogensinde var.