Vers 1
I min hverdag kan jeg ikke se min allerbedste ven,
han er hele tiden hos mig, jeg kan tale til ham, men
når det kniber med at trro ham og er svært at holde ud,
kan jeg ønske, jeg ku´ se og røre ved min store Gud.
Kor
Min fremtid hedder Jesus, i min nutid er han nær,
men engang så skal jeg se ham, som han er.
Når min tro er gået træt, ser håbet frem,
frem mod Jesus i et evigt fælles hjem
Vers 2
Jeg kan ikke altid overskue morgendagens sving,
somme tider tror jeg faktisk, at jeg bare går i ring,
jeg kan ikke forudsige, hvad jeg nu vil støde på,
men jeg kender målet for den vej, jeg i mit liv må gå:
Vers 3
Mange ville helst gå baglæns – tvunget af en fremtidskræk,
de ser sorte paddehatteskyer jage håbet væk,
jeg kan også blive bange, men så ta´r jeg Jesu ord
frem og hører, at han lover mig en ny og bedre jord.