Vers 1
Hverdagskristen vil jeg være,
syn for sagn, ej tomme ord,
samklang mellem liv og lære,
det er himmelsang på jord.
Som den dybe fjord hernede
spejler himlen høj og blå,
skal en hverdagskristen sprede
festglans i det hverdagsgrå.
Vers 2
Lyset af sig selv jo lyser
uden tanke eller ord,
ilden varmer den, der fryser
sådan og´ med den, der tror.
Gud har dybt i hjertet givet
bud med himmelfarve på
til at give dagliglivet
festglans i det hverdagsgrå.
Vers 3
Hverdagskristen, døbt til virke,
født til livet, skabt af Gud,
vier sit hus og hjem til kirke,
helliget ved Herrens bud.
Mønt og vare får Guds stempel
falskhed, synd og løgn må gå.
Alterlyset i Guds tempel
festglans gi´r det hverdagsgrå.
Vers 4
Se de stakkel, syg og ene,
her erén, der søger råd,
én blev svigtet, ladt alene
nok til daglig offerdåd.
Lokke varmen fram i kulden,
hjælpe falden op at stå.
Spirer voker frem af mulden,
festglans i det hverdagsgrå.
Vers 5
Hverdagskristen vil jeg være,
syn for sagn, ej tomme ord,
samklang mellem liv og lære,
det er himmelsang på jord.
Og npr så min hverdagstrøje
skal med Himlen skiftes ud,
stråler lyset fra det høje,
festglans hjemme hos vor Gud.