Vers 1
Herre, du ransager mig,
alting blottet er for dig,
du, som hjertet kender.
Bagfra, forfra på min vej
ømt din hånd omslutter mig,
hvad der end mig hænder.
Vers 2
Underfuldt du har os skabt,
ikke en af syne tabt,
Dine du bevarer,
leder og beskærmer dem
gennem alt påm vejen hjem,
frelst fra synd og farer.
Vers 3
Du har omsorg for enhver,
dyrebart et foster er
for dit guddomsøje.
Dagene bestemt du har,
før de endnu kommet var.
Alt du kender nøje.
Vers 4
Og den slægt, som tabte alt,
da i synden dybt den faldt,
frelste du i nøden.
Dette skete da din Søn
led for alle syndens løn
ved at gå i døden.