Vers 1
Ensom har du aldrig vandret.
Selv, når tvivlen tynged´ dig,
stod han trofast ved din side,
sådan er han, han svigter ej.
Gud gik altid ved din side,
trofast holdt han løfterne.
Der var spor af to i sandet
-ét var hans og ét var dit,
-ét var hans og ét var dit.
Vers 2
Ensom skal du aldrig vandre.
Herrens løfter de står fast.
Han er med dig alle dage,
af hans styrke får du kraft.
Aldrig mer´ skal du alene
vandre ensom her på jord.
/:Du kan nøle, du kan tvivle,
men i sandet er der spor,
ja, i sandet er der spor:/