Vers 1
Du levende Ord, lad mig høre
dit levende, vækkende kald.
Træng in i mit tungnemme ø – re,
bryd gennem den stenhårde skal.
Vers 2
Bryd ind i min tvivlende kulde,
for tvivlen gør frossen og stiv,
og tvivl lægger tro under mulde,
men Ordet gi´r varme og liv.
Vers 3
Ja, i mit formørkede hjerte,
der kæmper krampagtigt mod dig,
må du som en tindrende kærte
med trøst lyse op på min vej.
Vers 4
Du levende Ord, du må skinne
og smelte mit ishjertes blok.
Så aldrig det går mig af minde,
det ord, om at nåden er nok.