Vers 1
Mange holder den for dåre og sværmer,
som barnligt tror på hele biblen,
men al verdens hån og spot mig ej fornærmer,
når bare jeg må være Jesu ven
Kor
Hans venskab er så underfuldt for mig,
hans nærhed spreder lys på min vej,
mine prøvelser de bliver små og ringe,
når han for hjertet åbenbarer sig.
Vers 2
Går end vejen gennem dybe trange dale,
det har dog ingen nød, når han er med,
thi så fuld af trøst og medynk er hans tale,
hver gang han til mit hjerte hvisker fred.
Vers 3
Mange er så helt optaget af alt andet,
for Jesus har de intet hjerterum,
derfor løber deres lykke ud i sandet,
når frelsesfryden er det bare skum.
Vers 4
Hvad betyder det, om verden os foragter,
enddog for Jesu skønhed er den blind,
alle vi, som nu Guds herlighed betragter,
vi skal forvandles til det samme sind.
Vers 5
Derfor vil jeg altid gå i Åndens skole,
hvor bedre jeg kan lære dag for dag,
af hele mit hjerte på min Jesus stole
og vandre daglig til Guds velbehag.
Forfatter: Werner Skibsted