Vers 1
Guds miskundhed er som et stort ocean,
et bundløst og grænseløst hav,
kast af al fortøjning, læg båden fra land,
og skjul dig i nåden, Gud gav.
Kor:
Læg ud, læg ud fra land,
lad al fortøjning gå!
Læg ud, ja læg ud på det store ocean,
at intet dig hindre må!
Vers 2
Men mange desværre ved stranden kun stå
og ser på det udstrakte hav,
men aldrig de prøver den fylde at nå,
som Gud dog i Kristus os gav.
Vers 3
Og andre kun vover sig lidet fra land,
de dvæler så nær ved dets bred,
at skummet og dyndet, som kastes mod strand,
borttager al glæde og fred.
Vers 4
Så lad os gå ud på det store ocean,
hvor frelse og livskraft vi får!
Vi dybt i Guds kærlighed skjule os kan,
til hele hans fylde vi når!