Vers 1
O store Gud,
når jeg dit værk beskuer,
naturens rigdom,
herlighed og pragt.
Og stjerners tal
på himmelhvælvets buer,
og alle ting din stærke hånd har skabt.
Kor:
Da bryder lovsang fra mit hjerte ud:
O store Gud, o store Gud
Da bryder lovsang fra mit hjerte ud:
O store Gud, o store Gud.
Vers 2
Du planted' selv
et træ til korsets planke,
og tornekronens
busk var skabt af dig.
Fra evighed det var din store tanke,
at du på korset ville frelse mig.
Vers 3
Når tidens tåger
engang er forsvundet,
og vi med skaren
rundt om tronen står,
vi priser dig for frelsen, du har vundet,
vor lovsang aldrig nogen ende får.