I sne står urt og busk i skjul;
det er så koldt derude;
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger,
giv tid! og hver en kvist får blad;
giv tid! – hver blomst udspringer.
Giv tid! og livets træ bli’r grønt,
må frosten det end kue;
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer;
giv tid, og bi på Herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer!
Melodi: J.P.E. Hartmann – Tekst: B.S. Ingemann