Vers 1
Han lægte alle lamme, blinde, døve,
hver syg i sind og hver, som svaghed bandt,
der måtte Herrens guddomskraft behøver;
hos ham de alle lægemidlet fandt.
Vers 2
Til dem, som ved hans klædning rørte,
udgik der herlig kraft til lægedom;
op hver begæring han med tålmod hørte,
når han fandt simpel tro hos dem, der kom.
Vers 3
Men er vor Gud, den gode, milde ømme,
vel mindre magtfuld end i fordums tid?
Nej, lad os blot vor egen vantro dømme
og bede troens bøn på ny med flid.
Vers 4
Så lad os ud på løftets vover fare,
de syge bringe til vor Frelser hen,
igennem åndemagters vantrosskarer,
da skal vi se hans guddomsmagt igen.
Vers 5
Han nægted aldrig hjælpe i hine tider,
selv dødens fyrste led sit nederlag.
Hvorfor skal du, som under synden lider,
da på din byrde bære dag for dag?