Vers 1
Hvilken ven vi har i Jesus,
alt han ved og alt formår!
Tungest byrde han os letter,
når i bøn til ham vi går.
Ak, men tit vor fred forspildes,
sorg og møje blir vor løn,
just fordi vi ikke bringer
alting frem for Gud i bøn.
Vers 2
Har vi prøvelser og kampe,
synes livets strid os hård,
aldrig skal vi dog forsage,
hvis i bøn til Gud vi går.
Svigter alle andre venner,
Jesus er hos os i løn,
hører sukket, deler sorgen,
når vi går til ham i bøn.
Vers 3
Er vi svage, er vi bange,
vil vor synd for øje stå,
Jesus er vor stærke Frelser,
vi med bøn til ham tør gå.
Skinner solen lyst og venligt,
eller lyder tordendrøn,
bær i glæde som i sorrig
altng frem for Gud i bøn!