Vers 1
Hele vejen går han med mig,
hvilken hvile for min ånd!
Kan jeg tvivle på hans god hed,
når jeg føres af hans hånd?
Himmelsk fred, fuldkommen tryghed
i min sjæl jeg have kan,
alt, som hænder under rejsen,
til mit bedste vender han,
alt, som hænder under rejsen,
til mit bedste vender han.
Vers 2
Hele vejen går han med mig,
er min trøst i sorg og nød,
skænker kraft i prøvens time,
styrker mig med livets brød,
og om hjertet skulle tørste
under rejsen tung og lang,
glædeskilder straks af klippen
springer frem som før engang,
glædeskilden straks af klippen
springer frem som før engang.
Vers 3
Hele vejen går han med mig,
underfulde kærlighed
og til sidst i Himlens rige
skænker han mig evig fred.
Når jeg dér skal fri, forklaret
bøje mig for tronen ned,
jeg den sang skal aldrig glemme:
Hele vejen gik han med,
jeg den sang skal aldrig glemme:
Hele vejen gik han med!