Vers 1
Jeg har en ven – o, hvilken ven!
Før jeg forstod hans nåde,
han bad mig om min kærlighed
trods al min synd og våde.
Mit hjerte til ham bundet er,
alt godt han mig bereder,
ja, jeg er hans, og han er min
i alle evigheder.
Vers 2
Jeg har en ve – o, hvilken ven!
Han hjalp mig ud af nøden,
og for at sone al min synd
gik han for mig i døden.
Jeg kalder intet mer for mit,
for ham jeg alt udbreder;
mit liv, mit alt er hans, ja hans
i alle evigheder.
Vers 3
Jeg har en ven – o, hvilken ven!
Al magt til ham er givet,
han vogter mig og fører mig
på vejen gennem livet.
Han viser mig sin herlighed,
mens fremad han mig leder.
Lidt møje her, så hvile der
i alle evigheder.
Vers 4
Jeg har en ven – o, hvilken ven!
Ord kan ham ej beskrive,
så mild, så stærk, så vis, så god,
hos ham jeg vil forblive.
Hvem skal vel skille mig fra ham?
de våben, fjenden smeder?
Skal liv? Skal død? Nej, jeg er hans
i alle evigheder.