Vers 1
Som kornet bøjer sig i høst,
når vinden over agren går,
så bøj hver længsel i mit bryst,
når pinseåndens sus mig når!
Vers 2
Som guldet lutres blankt og smukt
i smeltediglens luebad,
så bøj mig under nådens tugt,
til jeg er ydmyg, ren og glad!
Vers 3
Som bølgen, der for stormens røst
afmægtig, lydig bøjer sig
og brydes, når den slår mod kyst,
til jeg er ydmyg, ren og glad!
Vers 4
Som ranken bøjes af den hånd,
der binder den til bedre kår,
så rens og bøj mig ved din Ånd,
til alle ranker solskin får!
Vers 5
Som bjergets flod kan bøje sig
med frugtbarhed til ørknens sand,
så bøj mig dybt og led ved mig
til tørre hjerter livets vand!