Vers 1
De lånte en krybbe, hvor han blev lagt ned.
Hans leje var halm og strå.
Et æsel blev lånt, da han kongeligt red,
hvor palmer for foden lå.
Men korset han bar, og den blodige krans
var hans, var hans.
Vers 2
Han lånte fem brød til en sultende flok
fulgt med til en øde egn.
To småfisk blev lånt, og fem tusind fik nok,
da manden gjorde sit tegn.
Men korset han bar, og den blodige krans
var hans, var hans.
Vers 3
Han lånte en båd ved Genesarets strand
og talte til folket fra den.
Et lån var Getsemanehaven, hvor han
blev svigtet af hver en ven.
Men korset han bar, og den blodige krans
var hans, var hans.
Vers 4
Han lånte en sal, da hans dag var forbi
og dækkede nadverbord.
ja, også den grav, som de lagde ham i,
var lånt på en andens jord.
Men korset han bar, og den blodige krans
var hans, var hans.
Vers 5
Dog nej, når jeg ser på hans tornekrans
og korset, han båret har,
da ved jeg i sandhed, at pinen var hans,
men min var den skyld, han bar.
Det kors, som min frelser har båret som sit,
var mit, var mit.