Vers 1
Engang leved jeg for verden,
fandt dens lyst og glæde tom,
kendte dog ej bedre dage,
før min Frelser hvisked: Kom!
Omkv
Underfulde, dybe fred,
som nu fylder sjæl og sind,
aldrig kendte jeg den før
jeg min Jesus lukked ind.
Vers 2
Sløret drog han fra mit øje,
viste mig sin herlighed;
sig mig, er det da et under,
verden blegnede derved?
Vers 3
Engang leved jeg for verden,
men nu lever jeg for Gud;
aldrig, aldrig har jeg angret,
at jeg adlød Jesu bud.