Vers 1
Barn af himmel, barn af jord.
Lever i en spænding i tiden.
Sorgen synes knapt så stor.
Glæden bliver stærkere siden.
Fattige vi er, rige bli'r enhver,
som igennem dette Jesus ser.
Kor:
Men når tiden løber ud,
og Gud slår til og nyskaber verden:
Da bryder glæden løs.
Da findes ingen sorg.
Da foldes freden ud.
Det, vi der skal få,
skaber her og nu
en forventning om vår,
som en understrøm der går
gennem dage og år:
en ny vår.
Vers 2
Barn af himmel, barn af jord.
Lever mellem ilden og asken.
Mærker tvivlen, men vi tror.
Viser både ansigt og maske.
Vi er ofte trængt, aldrig indestængt.
Ejer ingenting og har dog alt.