Vers 1
O, salige stund uden lige,
han lever, han lever endnu!
Han vandrer med sejrens rige,
o sjæl, hvorfor sørgede du?
Han er ikke længer i graven,
hvor blegnet i døden han lå;
jeg levende så ham i haven,
og aldrig så skøn jeg ham så
jeg levende så ham i haven,
og aldrig så skøn jeg ham så!
Vers 2
Han lever, og jeg skal nu bringe
hans venner det salige ord;
og jeg, som er ringest blandt ringe,
den mindste, han kender på jord,
og jeg skal hans hilsen frembære!
O, kunne jeg synge den ud!
O, kunne ej engle begære
at gå med så saligt et bud,
O, kunne ej engle begære
at gå med så saligt et bud!
Vers 3
O, salige stund uden lige,
han lever, han lever endnu!
Han vandrer i sejrens rige,
o sjæl, hvorfor sørgede du?
Du søgte din trøst i den døde,
du elskede gravnatten kun;
så fik du den levende møde,
o salige, salige stund,
så fik du den levende møde,
o salige, salige stund!