Vers 1
Han er opstanden, han er ikke her!
Så lød det jo til kvinderne i haven,
dengang de kom med gråd i morgenskær.
Hvi søger I den levende i graven?
Vers 2
Han er opstanden, han er ikke her!
Halleluja! Det ord gjaldt kun om graven.
Da de drog ud blandt forårsgrønne træer,
de så ham alt lyslevende i haven.
Vers 3
Han er opstanden, ja, og han er her!
Det vidnesbyrd er påskefestens glæde.
I dybest nat, som under solen skær,
lyslevende han er blandt os tilstede.
Vers 4
Han er opstanden, han er ikke her!
Hans grav er tom, hans nærhed jorden fylder.
Du opstanden, Herre, du er nær,
hvor blot et hjerte dig som Konge hylder!