Vers 1
Hører til, i høje Himle,
hører til, i englekor!
hører, o I folk, som vrimle,
I, som jorderig bebor!
Høre, hver, som sans har og forstand,
tier, alle engletunger,
Jesus, o, vor Jesus sjunger!
Vers 2
O, du Guds apostelskare,
o, hvor eders hjertegrund
måtte sig med fryd opklare,
da I tog af Jesu mund
Israels halleluja*
priste Gud for frelse fra
al Ægyptens åg og plage
og for Kana'ns frydedage!
*Israels halleluja-lovsang(Sal. 113-118)
blev sunget ved det jødiske påskemåltid.
Vers 3
O, hvor søde himmeltoner,
Jesus, dig på tunge lå,
du, som verdens synd forsoner,
sang, ret som du døden så!
Adam gik af Paradis,
græd for Herrens vredes ris,
du igen med sang oplukker
Himlens dør, og slangen sukker.
Vers 4
At du så med sang begynder,
og du er i sjælen fro,
Herre Jesus, det forkynder
lise for min svage tro,
at når jeg min død og ve
skal for mine øjne se,
jeg i dig skal trøstig blive
og min sang min død fordrive.
Vers 5
Stem da op mit svage hjerte,
stem min tunge, sjæl og ånd,
at jeg synger om din smerte,
stem mig med din egen hånd,
at din død den blive må
alt, hvad sjælen nynner på,
så jeg drive kan og dræbe
døden med din død på læbe.
Vers 6
Syng, min sjæl, og lad det høre,
der er glæde i din gråd,
for det klang dig sødt i øre:
slangen mistet har sin brod!
Syng om ham, som for dig led
mer, end nogen engel ved!
Syng og tro, så skal du stige
syngende til Himmerige!