Vers 1
Han har aldrig kunnet skuffe,
han er blevet mer for mig,
end i alle lyse drømme
hjertet kunne tænke sig;
og jo mere jeg ham kender,
trofast, god og altid nær,
desto mere må jeg længes,
at du også får ham kær,
desto mere må jeg længes,
at du også får ham kær.
Vers 2
Han har aldrig kunnet skuffe;
da jeg lå i verdens dynd,
tog han angst og skyld og smerte
ved at sone al min synd;
og hans kærlighed, det ved jeg,
brænder altid lige varm.
Glad jeg vandrer ved hans side,
skærmet af hans stærke arm,
Glad jeg vandrer ved hans side,
skærmet af hans stærke arm.
Vers 3
Han har aldrig kunne skuffe,
han er nær, min sjæleven.
Glad jeg tror hans ord, som siger,
at han ommer snart igen.
Lad dem spotte og foragte
og i letsind glæde sig,
når han siger at han kommer,
er det mere end nok for mig,
når han siger at han kommer,
er det mere end nok for mig.
Vers 4
Han har aldrig kunnet skuffe,
og hans Ånd er som hans ord,
han kan frelse, helliggøre,
herliggøre hver, som tror.
Da han vandt mit arme hjerte,
greb jeg livets lykkekrans.
Han har aldrig kunnet skuffe;
han er min, og jeg er hans,
han har aldrig kunnet skuffe;
han er min, og jeg er hans!