Vers 1
En ven har jeg fundet,
som kendte min nød,
en ven, som til frelse var sendt;
hans ord i mit hjerte frimodighed gød,
og sorrig til glæde blev vendt.
Da Jesus jeg så,
min frygt måtte gå,
hans smil driver skyggerne bort;
hvor kunne jeg tvivle om sejt at få,
når fjenden var kommet til kort.
Kor
En altid trofast ven,
en altid trofast ven,
har jeg forvist i Jesus Krist,
som gav for migsig hen.
en altid trofast ven,
en altid trofast ven,
til Jesus gå, og du skal få
en altid trofast ven!
Vers 2
Han hjalp vel så mange,
men mig dog især,
så fattig og syg, som jeg var;
og dog har han ord for at hjælpe enhver,
thi straffen for alle han bar.
Jeg søgte og fandt,
jeg så, det var sandt,
at jeg var korsfæstet med ham;
jeg kæmpede længe, men sejr jeg vandt
ved troen på ham, det Guds Lam.
Vers 3
Nu søger jeg dagligt at vandre som han,
sagtmodig og udmyg på jord;
hvor vejen er banet, discipelen kan
gå fremad i Mesterens spor.
Hvad før var for svært,
har Jesus mig lært
at gøre i tro på hans navn;
Guds vilje at gøre er blevet mig kært,
den skibbrudne sjæl kom i havn.