Vers 1
Gud Herren er en hyrde god,
han leder al min vej;
han giver alt i overflod.
så intet fattes mig.
Vers 2
På grønne vang jeg ligge kan
i solen dagen lang;
han fører mig til hvilens vand
og kvæger sjælens trang.
Vers 3
Ad rette veje ledes jeg
for Herrens store navn;
på stenet sti han tager mig
så ømt og blidt i favn.
Vers 4
Ej ondt jeg frygter, – du går med
i dødens skyggedal;
din kæp og stav for mine fjed
er trøst til aften sval.
Vers 5
I fjenders påsyn er din hu
at dække bord for mig;
med glædens olie salver du,
så kan jeg prise dig.
Vers 6
Mit bæger er så overfyldt;
jeg takker dig, fordi
din nåde stor og uforskyldt
har gjort mig glad og fri.
Vers 7
Guds godhed og Guds miskundhed
mig følger, hvor jeg går;
og i Guds hus bor med fred
i mange, lange år.